mandag den 23. februar 2009

Endelig i mål!

Bedre sent end aldrig, men jeg nåede nu til vejs ende. Jeg har podcastet en udsendelse på DR, lavet både filer og regneark, som jeg har delt med en kollega. Sidst har jeg været inde på Wikipedia og cirkle rundt. Det var rigtig interessant, for det kendte jeg ikke i forvejen, så den vil jeg huske fremover.
Nu skal jeg så bare lige have svaret på de 11 spørgsmål - jeg sender dem til Signe - og så er jeg færdig for denne gang. Nogle af tingene skal jeg helt sikkert vende tilbage til og have lidt mere ud af, men det var sjovt at være med, selv om det kneb med tiden til det.

onsdag den 11. februar 2009

Ting 15,16,17,18,19

Jeg er bare håbløst bagud, men Signe hjalp mig igennem Youtube mv., så nu har jeg kæmpet mig igennem installation af MP3'eren. Nu kan jeg høre musik fra mine egne cd'er og downloade netmusik. Det går ikke helt så godt med netlydbøger, så det må jeg nok have hjælp til. Jeg kan høre dem på computeren, men ikke få dem overført til MP3'eren. øv!
Jeg tror bare at jeg iler videre med podcast i første omgang, for ellers når jeg jo ikke at være med i lodtrækningen i sidste ende.